Hvorfor Forskolen
Drømmer du om at læse på Politiskolen, kan Forskolen hjælpe dig godt på vej.
Siden 1996 har vi hjulpet motiverede ansøgere til Politiskolen med at forberede sig bedst muligt til optagelsesprøven på både Politiets basisuddannelse og Politikadetuddannelsen.
I 2015 blev vi en del af uddannelsescenteret UCplus, som i mere end 35 år har arbejdet tæt sammen med Politiet om uddannelse og efteruddannelse.
Vores to kurser er målrettet disciplinerne til optagelsesprøverne på Politiskolen, og vi forbereder dig med udgangspunkt i netop dit faglige niveau og din fysiske form. Vi evaluerer dig personligt gennem hele forløbet, og vi arbejder sammen om din personlige udvikling.
På Forskolen bliver du en del af et stærkt fællesskab af mennesker med drømme og ambitioner, der ligner dine.
Træning og evaluering
For at blive politibetjent skal du gennemføre et optagelsesforløb på Politiskolen. Processen er fælles for kommende politikadetter og politibetjente. En del af optagelsesforløbet er en fysisk optagelsesprøve for mænd og kvinder. Prøven kræver ikke bare godt helbred og stærk fysik. Politiskolen anbefaler, at du har forberedt dig og startet træningen i så god tid, at du kan gennemføre alle delprøverne til optagelsesprøven i sammenhæng.
Når du starter på Forskolen, gennemfører du en prøve, som ligner den til optagelsesprøven. Ud fra dit resultat laver vi en individuel træningsplan og evaluerer løbende dine fremskridt med dig. Ved kursets afslutning gennemfører du prøven igen, så du kan se, hvordan du har forbedret dig.
Vores undervisere er universitetsuddannede i idræt og fysioterapeuter. Vi vejleder dig derfor også, hvordan du bør træne for at undgå skader – nu og i din karriere fremover.
Forbedre dine skriftlige evner
For at blive politibetjent skal du i optagelsesforløbet bestå en skriftlig prøve i dansk. Politiskolen anbefaler, at du forbereder dig til den skriftlige del inden optagelsesprøven. Selvom du har dansk som modersmål, kan du stadig risikere at dumpe på fejl som:
- kommatering og øvrig tegnsætning er forkert,
- syntaksfejl (sætninger, der ikke er konstrueret korrekt),
- grammatiske fejl,
- uforståelige eller ulogiske argumenter,
- meget referering/kort diskussion og analyse/savner substans,
- manglende struktur,
- mestrer ikke sproget generelt. Fx lille ordforråd, fejlagtige ordvalg, mange gentagelser eller sproget forhindrer læseren i at forstå budskabet.
Alt det hjælper vi dig med at forbedre på Forskolen. Vores undervisere er universitetsuddannede i dansk og er meget erfarne i at lære fra sig.
Forbedre dine skriftlige evner
For at blive politibetjent skal du i optagelsesforløbet bestå en skriftlig prøve i dansk. Politiskolen anbefaler, at du forbereder dig den skriftlige del. Selvom du har dansk som modersmål, kan du stadig risikere at dumpe på fejl som:
- kommatering og øvrig tegnsætning er forkert,
- syntaksfejl (sætninger, der ikke er konstrueret korrekt),
- grammatiske fejl,
- uforståelige eller ulogiske argumenter,
- meget referering/kort diskussion og analyse/savner substans,
- manglende struktur,
- mestrer ikke sproget generelt. Fx lille ordforråd, fejlagtige ordvalg, mange gentagelser eller sproget forhindrer læseren i at forstå budskabet.
Alt det hjælper vi dig med at forbedre på Forskolen. Vores undervisere er universitetsuddannede i dansk og er meget erfarne i at lære fra sig.
Personlig udvikling og samarbejde
For at blive politibetjent er det vigtigt, at du kan leve op til de adgangskrav, en karriere som betjent kræver. Du skal være motiveret, kunne samarbejde og vide noget om det samfund, vi lever i. Du skal også have forståelse for politiet som organisation og den uddannelse, du vil søge ind på.
På Forskolen træner vi dig i at samarbejde og håndtere konflikter. Vi arbejder sammen med dig om din personlige udvikling og forbereder dig på jobbet som betjent.
Køreteknik
På Forskolen forbereder vi dig på Politiskolens kørekurser, hvor Forskolen benytter samme baner i Sorø, som Politiskolen også benytter. Du trænes i nogle af de samme øvelser, som studerende på Politiskolen trænes i, når de er på køreteknisk anlæg. Du vil ikke kun blive en bedre bilist, men du vil stå langt bedre end dine kommende klassekammerater på Politiskolen, idet du allerede har stiftet bekendtskab med nogle af øvelserne, men også fået et indblik i, hvordan politiet håndterer et køretøj.
Køreteknik
På Forskolen introducerer vi dig til køreteknik og bruger en dag på Køreteknisk Anlæg i Sorø, hvor vi arbejder med din evne til at reagere hensigtsmæssigt i vanskelige og pludseligt opståede situationer samt at anvende korrekt styre- og bremseteknik.
Stærkt fælleskab
På Forskolen gør vi os umage for at give vores deltagere gode rammer, så du er godt rustet til det udviklingsforløb, du skal igennem. Når du starter på Forskolen, vil du opleve et fællesskab, som man ikke oplever mange steder. Alle deltagere har samme mål, nemlig optagelse på Politiskolen. Venskaber skabes, events og udflugter arrangeres deltagerne imellem. Det er et fællesskab, som mange af vores deltagere også nyder godt af, når de efterfølgende starter på Politiskolen.