Gratis prøvedag på Forskolen
Kom og vær med en hel dag, hvor du får et indblik i vores kurser
Overvejer du at søge ind til politiet?
Så kan et forberedende kursus være vejen frem. På Forskolen til Politiskolen tilbyder vi et skræddersyet forløb, der gør dig klar til de forskellige dele af politiets optagelsesprøve.
Som noget nyt har du nu mulighed for gratis og uforpligtende at prøve, hvordan det er at gå på Forskolens forberedende kursus. Du følger vores hold igennem en hel dag, hvor du deltager i undervisningen – både den boglige og den fysiske del.
Om formiddagen arbejder vi med dansk grammatik og caseskrivning, og efter frokost træner vi i vores fitnesscenter, hvor der er fokus på de discipliner, der indgår i optagelsesprøven. I løbet af dagen vil du have mulighed for at tale med underviserne og de nuværende kursister, og du kan få svar på de spørgsmål, du måtte have.
Der er et begrænset antal pladser til prøvedagen. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Information
gratis prøvedag
UCplus, Mileparken 12A, 2740 Skovlunde – find rutevejledning ved at klikke her.
Vi har løbende prøvedage, se længere nede i tilmeldingsformularen, hvornår næste prøvedag finder sted.
Du møder kl. 09.00 og slutter kl. 15.00
Prøvedagen er gratis
Der er prøvedag fire gange årligt. Her på siden finder du aktuelle datoer
Du kan forvente at få et indblik i, hvordan en typisk dag på Forskolen forløber. Du kan forvente at få en fornemmelse af, hvor dit niveau ligger i forhold til politiets optagelsesprøver i såvel den skriftlige som den fysiske del
Du kan deltage i alle aktiviteter på lige fod med de nuværende kursister, eller du kan vælge at se det hele lidt fra sidelinjen. Det er helt op til dig.
Du skal have træningstøj og sko med til både indendørs og udendørs aktiviteter, hvis du ønsker at deltage aktivt i træningen. Vi sørger for skrivematerialer. Vi har en kantine, hvor du kan købe frokost, vand m.m. Medbring alternativt din egen madpakke.
Vi har parkeringsrestriktioner i området. Du modtager en oversigt med gratis parkeringsmuligheder ved tilmelding. Hvis du kommer med det offentlige, kan du tage S-toget til Herlev Station, og derfra kan du tage bus 155 eller en gåtur på 15-20 min.
Du modtager en e-mail med enten en bekræftelse på, at du har fået en plads, eller en besked om, at der desværre ikke er flere ledige pladser i denne omgang. Husk at tjekke dit spamfilter, i tilfælde af at bekræftelsesmailen er havnet der. Du vil så få mulighed for at tilmelde dig den efterfølgende prøvedag.
Gratis prøvedag tilmelding
I tvivl?
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til os.
I tvivl?
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til os.