06.02.23 | Nyheder

Forskolen gav mig troen på mig selv – og troen på, at jeg kunne blive politibetjent

Da Camilla blev færdig med gymnasiet, tænkte på, at hun ville ind til politiet. Men tvivlen på, om hun var god nok, satte hendes ønske på pause i 2 år.

10 uger på Forskolen til Politiskolen hos UCplus blev hendes billet ind på Politiskolen. Her fik hun både troen på sig selv og et fagligt og fysisk fundament til at klare optagelsesprøven.

Står ved siden af taxa

Camilla tvivlede på, at hun nogensinde kunne komme ind til Politiet. Men efter 10 intensive uger på Forskolen hos UCplus bestod hun Politiskolen optagelsesprøve.

Varm velkomst gav selvtillidsboost og blev billetten videre

Efter gymnasiet havde Camilla forskellige jobs. Først i McDonalds og senere som omdeler i PostNord. Mens hun arbejdede, brugte hun fritiden på at opsamle så meget viden om politiet, som hun kunne. Hun hørte podcasts, slugte bøger, og så alt med True Crime.

Og det var kun det halve. Hun fandt kravene til politiskolens fysiske optagelsesprøve. Printede dem ud. Fik sig en personlig træner, og gik all-in med løb og vægtløft.

Men selvom hendes interesse for politiet voksede dag for dag, så skrumpede hendes tro på sig selv samtidigt.

”I skolen havde jeg prøvet at dumpe. Det sad i mig. Og jeg var usikker på, om jeg var god nok. Om jeg var stærk nok.”

Heldigvis så Cammilla en annonce for Forskolen til Politiskolen. Hun blev nysgerrig på, hvad det var for noget og tog til åbent hus-arrangement i Skovlunde, hvor skolen holder til. Og blev meget positivt overrasket.

”Vi fik sådan en varm velkomst, og man kunne mærke, at alle som var der – både lærere og tidligere kursister – bare ville én det godt. Og det fik mig faktisk til at tro på, at jeg havde en chance.

Læs også: Sådan kom Christoffer ind på Politiskolen.

Lærte mere på 10 uger end på de 10 år i Folkeskolens dansk timer

På Forskolen til Politiskolen bruges omkring halvdelen af kursusforløbet på dansk, netop fordi Politiskolens skriftlige prøve i dansk er omfattende, og det er her rigtig mange dumper. Camilla oplevede, at den intensive danskundervisning gav hende rigtig meget.

”I dansk lærte jeg mere på 10 uger, end jeg gjorde på 10 år i Folkeskolen. Man går nemlig virkelig i dybden med sproget, og man lærer at formulere sig tydeligt. Jeg er blevet meget mere bevidst om, hvordan jeg skriver, og jeg har fået fokus på, at det jeg skriver, er præcist. Både grammatisk; altså at jeg har styr på stavning og kommaer. Men også at selve indholdet af det jeg skriver, er klart, og det er vigtigt til casen.”

Fællesskab og nye venskaber

Det er ikke kun det faglige, der får et løft på Forskolen. Der vokser et stærkt fællesskab frem imellem eleverne, og det bliver til gode venskaber.

”Jeg ville bare være på skolen hver dag. Jeg følte, at jeg skulle have min daglige dosis ’Forskole’. Lærerne er så støttende, og de gør virkelig alt for, at vi lærer de ting, vi har brug for. Men man får også så meget andet med; venner og nye oplevelser. Jeg havde faktisk en succesoplevelse hver dag. Og jeg føler virkelig, at jeg har udviklet mig.”

Camillas drøm om at komme ind til Politiet er blevet til virkelighed. Bare en måned efter hun afsluttede kurset på Forskolen, var hun med i Politiskolens optagelsesprøve. Hun bestod og skal nu starte på Politiskolen i Brøndby.

Drømmer du også om at komme ind til Politiet?

Så gør lige som Camilla og tage et forberedende kursus på Forskolen til Politiskolen. Forskolen starter hold op fire gange om året, og det tager kun 10-11 uger at blive klar til Politiskolens optagelsesprøve.

Læs mere om Forskolens kurser her

Caseforberedelse, fysisk træning og personlig udvikling

Cookies